onsdag den 27. april 2011

Lidt kort...

...jeg har også fået lavet lidt kort til kassen. Det er nogle rimelig simple kort, hvor jeg har brugt mønsterpapir, bånd og to nyindkøbte runde stempler. Der er ikke så mange ben i det, men de er søde og anvendelige. Hullet er punchet og den runde del er stemplet og sat ind i kortet.

søndag den 24. april 2011

Påskescrap...

...så fik jeg lige lavet et LO til min mors 20x20 album! Vi skal til påskemiddag lige om snart og det vækker altid glæde med en side til albummet...især når det er med børnebørnene :O) Begge unger indvilligede i at jeg tog et billede af dem i dag...så ud i det flotte vejr og op på trampolinen. Desværre er min printer gået i udu og jeg kan kun printe sort/hvid...men pyt, for papiret emmer jo af forårets lysegrønne farve.
Papiret er October Afternoon og de 3 stickers er fra sådan en butik a la "Tiger".
Rigtig god påske til alle :O)

mandag den 18. april 2011

SAM...

...som altid får man mødt, set og genset en masse søde mennesker! Tak for hyggeligt samvær til Cowgirl med kvier (søster og niece)....og denne gang sad den dejlige Helle så længe mellem shoppingrunderne, at der blev tid til hyggesnak!!! hæhæ..ja ja Helle, du skal stadig høre for Ryslinge ;O) Selv fik jeg både shoppet, snakket OG scrappet. Det blev til to layouts og fire kort...og kun på een dag, da jeg om søndagen kun tog ind for at hilse på og liiige købe lidt mere...

Her et LO med Jonas og Simon fra vores ferie på Kreta sammen med mormor.
Opsætningen er lettere liftet fra et magasin.
Og her et LO med mig og ungerne fra skiferien i år.
Jeg synes at jeg kom hjem med en masse inspiration, specielt på kortfronten, så jeg håber at komme til at scrappe nogle kort i påsken!
Tak fordi du kiggede forbi min blog...dejligt at  du fandt vej på trods af mit frafald i blogindlæg...