søndag den 20. februar 2011

Gir' du et lift...

...ja tak...og jeg fik det hele leveret til scrapN'dream..nemlig et flot lille hæfte med skitser. Så i går satte jeg mig ved køkkenbordet og fandt denne skitse frem:
 ...mit resultat kom til at se sådan her ud:
Der er lidt mere drøn på farverne i virkeligheden....hmm..eller også er foto måske ikke helt skarpt ;O) Jeg bruger ikke ikke skitser særlig ofte...men jeg kan godt se, at det måske går lidt hurtigere at lave et LO med en skitse ved hånden...(?)
I næste uge regner jeg med at oploade alle siderne fra svigermors album...jeg mangler lige et tilsagn at det er ok at blive vist frem på nettet. Hun blev simpelthen så glad...ja, hun kneb faktisk en tåre :O) Og jeg blev rost til skyerne. Hvor er jeg glad for, at jeg nåede at lave det album til hende!!!!!!!
Rigtig god søndag til alle.

søndag den 13. februar 2011

Scrap N Dream var en drøm...

...for det  lykkedes mig, trods den ene hånd i bandager, at få lavet et minialbum til min svigermor!!!!!!! Det tog så også hele dagen og jeg var godt nok bombet til sidst. Gipsen føltes også for stram, da vi nærmede os afslutningen på dagen. Jeg kan ikke vise siderne endnu, for jeg skal lige ha indhentet tilladelse fra dem der figurerer i albummet (at svigermor så lige er på nu..host host...)
Nå, men det var jo et super arrangement som altid! Der er "kun" plads til 100 scrappere, men det gør så også, at man virkelig har MEGET plads at brede sig på!!!!! Det synes jeg faktisk er ALTafgørende. Der er tæppe på gulvet, hvilket jo er dejlig støjdæmpende...ja, der bliver jo knævret noget i sådan en forsamling. Og her vil jeg da lige sige TAK for sidst til mine borddamer :O) Jeg fik faktisk ikke købt særlig meget...underligt....men måske jeg har taget skade af at ha været med på The Scrap Cat's udfordring, med at få brugt det man nu har og komme i bund i papirbunkerne!? Det blev dog til en lille smule papir, en blondekant-punch og et enkelt stempel.
Næste crop kunne meget vel blive Middelfart i efteråret...jeg har da allerede luret på overnatningsmuligheder ;O)
Slut for nu...og god søndag.

mandag den 7. februar 2011

Scrapforhindring...

...eller hvad? Højre hånd i gips efter styrt på østrigsk pisteløjpe...arrrggghh det var schade schade :O( Og så på 2 dagen... Er netop lige kommet hjem fra egen læge og kan
nu afvente en invitation til ortopædkirugisk på Køge Sygehus...skal ha tjekket om det "kun" er en mindre fraktur eller om hele ledbåndet er revet over...i så fald bliver det en operation :O(
Hvad værre er, så skal jeg jo til scrapNdream på lørdag!!! Mon ikke man kan være kreativ alligevel? I al fald, så kræver det da ikke mange kræfter at køre Dankortet...hæhæ...