fredag den 31. december 2010

Godt nytår og et jule LO...

...wiiiii, så nåede jeg lige på falderebet at få lavet et LO ! Det er da en opstart til at få scrappet noget mere i 2011 :O) Motivet er foden på vores juletræ og som kan kan se, så er det godt klodset op!!!!!!!!!! Tro mig, jeg har måttet høre for, at det var MIG som valgte træet...men det var sidst på eftermiddagen og tusmørke og smadder koldt, så da juletræsmanden stod med det, så det jo helt tilforladeligt ud ;O) Men bort set fra det, så blev det et flot træ til sidst, da pynten var kommet på!
Nu vil jeg ønske alle et bragende godt nytår og tak for året det gik. Håber at se en del af jer til ScrapNdream i februar :O)
Knus fra

torsdag den 30. december 2010

Godt Nytår...

...ja, nu rinder året jo ud og jeg kan vist ikke påstå, at det har været et fantastisk scrappeår (tsk tsk)...til gengæld har jeg jo et helt nyt år at scrappe i og jeg satser sørme på at få lavet noget mere i 2011!!!!!!!!!!!!!!
 Jeg har dog fået lavet/pyntet denne lille æske chokolade og det blev også til lidt nytårskort.
I dag var det meningen at jeg ville ha scrappet...men det blev mere til oprydning og rengøring af hjemmet...og det trængte også i den grad...herligt at det nu er gjort. Blandt andet fik jeg omrokeret på mine hylder i køkkenet, da jeg har fået en masse Greengate i julegave..og DET skulle jo stilles pænt op til skue :O) Dog fik jeg printet 3 fotos så de er klar til at blive scrappet...måske i morgen? Og jeg tænker også at jeg vil blive mere inspireret i 2011 nu da The Scrap Cat er genåbnet :O)
Jeg poster årets sidste indlæg i morgen, så på gensyn!

mandag den 20. december 2010

Hånd på det sidste...

...ja det er i al fald meningen med dagen i dag. Jeg har fri og smutter en tur til Roskilde for at købe de sidste gaver sammen med ungerne. Så skal træet hentes og der skal laves konfekt. De allersidste julekort blev lavet i går og skal sendes i dag! 17 kort tror jeg det blev til i alt. Og jeg har indtil nu modtaget 3....nå, men det kan jo nåes endnu, da det er sidste frist med Post Danmark i dag. Dog har jeg fået et kort via mail (hmmm) og en sms (endnu mere hmmmm). Håber ikke at denne skønne tradition forsvinder...især når man tænker på de nye portopriser der snart træder i kraft :O( Nå, men vi har et tog der skal nåes....rigtig god dag til alle!

torsdag den 16. december 2010

Julebag...og front...

...i dag har jeg sammen med Simon fået lavet lidt julegodter. Det blev til lyserøde pebermynteknapper, havregrynskugler og peberkager....ja der var både engle, hjerter og stjerner...og så lige en lidt anderledes udformning ;O) Jeg har tyvstjålet ideen fra min brors facebookvæg, ved så ikke, om det er nogle kager han selv har lavet, det må jeg vist lige høre ham om. Jeg havde ikke nogen lille bitte tylle at dekorere med, så det blev en plastikpose med et lille hul...derved blev de ikke helt skarpe i kanterne...men det nu er det jo også de bløde former der vises, sååååå.......

søndag den 12. december 2010

Cupcakes uden roser...

...i dag har vi holdt fødselsdag for Jonas, som bliver 15 år på tirsdag. Familien var inviteret til kaffe og kage. Jeg havde lavet brownies, cheesecake, popcornkage og cupcakes...MEN UDEN ROSE...GRRRR...jeg forsøgte mig igen med den dertil indkøbte tylle og drejedims, men det lykkedes bare ikke. Så swirls og små toppe blev det til i stedet. Og lige meget hvad, så faldt de i god jord...alle ungerne var vilde med dem...og især kusinerne er jo pjattede med pastelfarverne og glimmerpynten :O) De små fætre guffede med lyst smørcremen...hi hi!


Jeg havde dækket op med en nyindkøbt dug fra Netto...smadder sød med fransk juletekst...desværre var den bare ikke lang nok til mit bord når der kommer en plade i...men den fik lov at komme på og så var der lige 4 cm slup i hver ende. Stativerne til cupcakes har jeg købt i Fakta, såmænd. Og så kom mit porcelæn fra Greengate selvfølgelig på...og jeg ønsker mig noget mere i julegave, for jeg havde ikke helt nok til alle gæsterne...ungerne fik IKKE Greengate, men engangstallerkener ;O)
Det var en hyggelig 3. søndag i advent. Nu er alt ryddet op og jeg har sat mig i sofaen...håber på at der kommer en god film i aften...gerne en julefilm.
God søndag til alle.

tirsdag den 7. december 2010

juledelfin?...

...aldrig hørt om sådan een! Men jeg fik en bestilling på et julekort, hvor der skulle være en delfin med en nissehue på, samt præcis den tekst med snefnug....tænke tænke tænke...og så blev det til dette, der skal forestille sådan en snekugle. Snefnuggene er liquid pearls og strøsukker.

mandag den 6. december 2010

Cupcakes og problemer...

...har købt mig en speciel tylle og "dims" fra Wilton til at lave dekorationsroser med...men men men, det lykkedes ikke for mig at få det til at fungere :O( Derfor blev de fleste af mine cupcakes dekoreret med den almindelige swirl. Icingen havde jeg selv lavet, først var den for blød, så for hård og så for blød igen. I dag har jeg prøvet mig med en købt een af slagsen...det lignede mere en rose nu, men synes stadig at det er for blødt at arbejde med. ÆV. Nå, men da jeg jo er alene hjemme, så var 12 cupcakes lige i overkanten at indtage ene mand..øh kvinde, så jeg gik på rundtur hos naboerne og ønskede god 2. søndag i advent, og overbragte dem cupcakes til aftenkaffen....tror I lige, at de blev glade og overraskede :O)
Jeg MÅ lære at lave de roser, for på søndag holder vi Jonas fødselsdag, og han har bestilt kagebuffet...og ville det ikke lige se godt ud med flotte roser på mine cupcakes! Een må vist prøve igen, senere i dag, når jeg har fundet tålmodigheden igen...grimme gloser falder fra mine læber, må jeg indrømme...godt jeg er alene hjemme!

søndag den 5. december 2010

Halløj i kantinen...

...så dette herlige klip hos Lavendelstrik og vil også dele den på min blog. Tænk, jeg sidder og får tårer i øjnene af at se dette !? Sikken en fed happening!!!


lørdag den 4. december 2010

Julemus...

...kan man vel godt kalde disse futter ! Jeg fandt dem i Fakta i går aftes...og barnlig som jeg er, måtte jeg da eje sådan et par...de findes så kun i begrænset størrelser...ja, børnestørrelser...men jeg mente nok at kunne presse mig i en der hedder str. 32-36 for jeg er jo kun en str. 37/38! Jow jow det kunne lade sig gøre :O)

fredag den 3. december 2010

Skøn fredag og en glædelig nyhed!

...nemlig den, at The Scrap Cat genåbner :O) Glæder mig til at "snakke" og blive inspireret og klogere på det forum igen!
Jeg har ikke fået scrappet en dyt på mine fridage (rødme rødme) men til gengæld har jeg i dag fået købt en masse julegaver! Også til mig selv...hæhæ. Se hvor jeg fik fyldt i kurven med spændende sager: sofisticake. Og i aften skal jeg over i bio og se "Spis, bed, elsk" sammen med en veninde. Faktisk er jeg bare mig selv indtil mandag aften! Steen overraskede nemlig ungerne ved at tage dem med til en miniskitur til Bad Gastein...så må een selv jo blive hjemme og passe hus, hund, job og fortovet!  Meeeen, jeg hygger mig ;O) Skal lige på job i morgen og så har jeg to fridage igen...så måske jeg alligevel for lavet lidt kreativt.

torsdag den 2. december 2010

Efterhånden en tradition....

...at jeg bager ØLKAGE i december...og det sker også, at den bages på andre tider af året. Men det er duften af kanel, nellike og malt, der er rigtig julet. Og den er jo bare så super nem, tilmed.
Jeg smider lige opskriften på til dem som ikke læste om den på min blog sidste jul:
450 g. mørk farin, 1 fl. hvidtøl, 500 g. mel, 1 tsk. natron, 1tsk. kanel, 1 tsk. stødt ingefær, 1 tsk. nellike. Alt røres sammen og bages i en lille bradepande ca. 35-40 min. ved 200 grader.

onsdag den 1. december 2010

Glædelig 1. december...

...jeg tror ikke, at jeg får blogget hver dag i december...men dette er jo en start ;O)
Tænk, jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er december og jeg er slet ikke spor klar/med.
MEN de næste to dage har jeg fri (jubiii) og så skal jeg vist igang med at julepynte og hvad der dertil hører.