mandag den 31. august 2009

Kreativ på piller...

...ja for trods et ordentligt hekseskud, så fik jeg alligevel lavet et par layouts i går! Scrappedagen med Maribi om lørdagen blev udsat til søndag...men søndag får jeg SÅ ONDT i lænden at jeg må aflyse...liggende vridende på sengen og på randen af gråd...kan ikke huske at ha haft så ondt i ryggen nogensinde. Jeg lå og lavede mærkelige øvelser og stræk for at finde en stilling der var til at holde ud...gjorde vist Simon helt forskrækket. Fandt da ud af at Panodil og Ipren ikke kunne gøre noget godt for mig og måtte ty til nogle piller som Steen har fået i forbindelse med hans rygproblemer...skøøønnne piller med rød trekant på pakken...lå i 3 timer og døsede på sengen...og kunner derefter godt gå rundt og holde ud at sidde ned...i løbet af aftenen blev det til to LO:
"mission impossible...min taske"
Steen syntes det så morsomt ud som jeg gik og knugede min taske ind til mig...for en gang skyld var det mig som blev fanget i et ubevogtet øjeblik:O)
"Unique street art"
Flot maleri lavet på gaden i Frankrig..og lige et close up...
I dag har jeg det bedre i ryggen...men har dog fået en henvisning til fys og var så heldig at få en tid i dag ! Spændt på hvad han kan mærke sig frem til...forhåbentlig noget der kan bankes på plads med det samme!
Tak fordi du besøgte min blog...ha en dejlig dag og på gensyn :O)

torsdag den 27. august 2009

På min trappe...

...lå der i mandags en buket blomster...ja, een havde jo rundet, men jeg kunne da ikke komme i tanke om, hvem der skulle sende mig blomster!?
Total overraskelse....de kom såmænd fra Helle/Cowgirl !!! Ihh Helle, du tager fusen på mig den ene gang efter den anden ! Og jeg er bare SÅ glad for den buket, som nu står og lyser op på mit spisebord...ikke at en rulle Mariekiks ikke havde været ligeså dekorativ...host host :O)

Se lige hvor smuk den er...1. foto er lige da jeg havde sat blomsterne i vase...
...og her 2 dage senere...
Endnu en gang TUSIND tak for blomsterne!
Scrap?! Jo jo, jeg har lavet scrappeaftale med Maribi på lørdag...vi har vist begge en masse fotos liggende fra ferien, så der skulle ikke være nogen undskyldning for IKKE at få lavet noget. Jeg fik da også noget scrap i fødselsdagsgave...af Maribi selvfølgelig :O) En skøn kurv fyldt med lækre sager...scrapmagasin, papir, bluse, tørklæde, chokolade, vin, soda...MUMS! Ja, jeg fik bare så mange dejlige gaver: Sort skindtaske, fin sølvsmykke m lille diamant, cykel, spinningringe, sort læderarmbånd, gavekort til dermatolog, wellnessvenindegavekort til tyrkisk bad, tøj, tøjgavekort, GreenGate kopper og kande, Gavekort til GreenGate, Gavekort til lingeri, vin og delikatesser, Gavekort til fodbehandling hos min veninde, strømper m. tæer, lille taske til min cykel, cykelhandsker...
Jo, jeg blev godt nok godt begavet!!!! Gaverne er ikke pakket væk, så jeg går stadig og nyder dem og piller lidt i dem alle sammen :O)
Nu vil jeg ønske alle en dejlig dag...jeg skal først møde kl. 14...til 20.

mandag den 24. august 2009

Fantastisk 40...

Åh jeg havde en dejlig fødselsdag ! Fantastiske piger, fantastisk mad og ikke mindst nogle fantastiske flotte gaver ! Ikke noget at sige til, at jeg sidder med fugtige øjne her på billedet...

Her et udklip af bordet:
Close up på blomsterdeko:
Hele bordet i dets fulde længde:
Og den super super lækre lagkage:
Den ser jo yderst enkel ud udenpå..men INDENI!!
Det lækreste fyld siger jeg bare...chokolade ganache, jordbærskum, noget markroncrunch (tror jeg) og store stykker jordbær og rabarber og så var den pakketind i kridhvidt marcipan.
I denne uge skal jeg ha fat på ballonskipper og få aftalt en ny dato til min længe ventede tur i luftballon. Jeg nåede det så ikke inden jeg fyldte 40, men skidt...det er da en af de gode til ved at man bliver ældre...jeg synes
at jeg er blevet meget mere large og så samtidig meget bedre til at sigefra...og også ligeglad med hvad andre synes er "rigtigt"...Hurra, jeg er blevet voksen :O)

fredag den 21. august 2009

Say Cheese !

...ja så kommer jeg i tanke om, at det faktisk var det jeg ville ha kaldt dette LO...og egentlig havde jeg noget vildt papir i tankerne da jeg tog billedet...men alt kan jo ændre sig, når man sidder ved scrappebordet ! Hmm, overvejer lige om jeg skulle lave endnu et LO med samme motiv, men så læne mig mere op ad min første idé...
Lige for tiden går tiden med at få styr på fødselsdagsfesten i morgen...ja, een runder jo et hjørne, så der skal holdes pigefødselsdag...og een har sågar købt en fødselsdagskjole ! Hvornår var det så lige sidst at jeg krøb i en kjole !? 12 1/2 år siden sådan cirka. Og sorte sko med høøøøøje hæle...håber at mine gæster vil være flinke til at samle mig op fra gulvet af, i løbet af aftenen ! Da jeg prøvede hele outfittet herhjemme, var Jonas' kommentar: Du ligner en præst...eller en skoleinspektør !!!! Tja, hvad kan jeg sige...men jeg skal nok lægge et foto ind af præsten, hvis ellers jeg bliver indfanget af linsen...liggende på gulvet måske...!? Maden står min veninde for og så har jeg simpelthen købt en voldsom lagkage hos bageren ! Hvor nemt er det så lige :O) Nu skal jeg gøres lidt rent...suk og i morgen stiller vi bordet op og dækker det så fint. 16 piger bliver vi...godt med mad og skønne drinks og så selvfølgelig SINGSTAR :O) Glæder mig helt vildt.
Nu vil jeg så bare sige god weekend...og Amen...

fredag den 14. august 2009

Jeg kan scrappe !!

SÅ skete der noget ved køkkenbordet ! Jeg fik endelig scrappet :O) Åh det var dejligt at sidde dér og rode rundt i alle sagerne ! Fik lagt alle ferie billederne ind på pc'en og printet nogle stykker ud. Bland andet disse billeder fra Pisa:
Jeg havde gang i rigtig meget forskelligt papir...det meste noget vintage-agtigt fordi det nu var italiensk og gammelt osv. MEN så faldt mit øje på dette vilde ternede papir...og straks blev det skæve tårn i Pisa til en skakbrik...det kunne jeg ikke stå for :O) Jeg har flere fotos liggende og måske jeg liiiige kommer til at sætte mig ned og scrappe dem i løbet af dagen...har nemlig taget mig en fridag, da jeg skal på job i morgen..OG desuden har en stor fødselsdagsfest næste weekend, så der skal også laves nogle ting klar til det...i dag vil jeg fx banke nogle dajm is-lagkager sammen og måske måske måske gøre total rent et eller andet sted i hjemmet...jeg sagde MÅSKE :O)
Ha en dejlig dag og en god weekend.

lørdag den 8. august 2009

Tilbage fra sommerferie i....

...det østrigske, italienske, franske og nordtyske ! Lige bortset fra 1 dag, så har vi været væk i 4 uger. Og det har været SÅ dejligt ! Nu har jeg lige lagt alle billederne over på min pc...der var 384 stk...og jeg kan mærke at scrapgenet rører på sig :O)
Her får I lige nogle feriebilleder:

Steens halvbror på hans båd i Neustadt, Nordtyskland
Butiksskilt i Colmar, Alsace

Franske tomater
Tour de France udstilling

Franske oste

Vasketøj i Sienna, Italien

Italiensk dørhammer
Nu står den på vasketøj, rengøring af campingvogn og gæster til en forsinket fødselsdag...manden min fyldte år i mandags.
Glæder mig til at komme igang med at scrappe !!! Måske jeg får slæbt alle sagerne frem på køkkenbordet i morgen...!?
Ha en dejlig weekend :O)