lørdag den 23. maj 2009

Mere fra SAM samt Simons værk...

...det kan man kigge på i en heeel uge, for der kommer ikke noget på bloggen så længe...Rhodos kalder :O)
Har her brugt "Just Chillin'"....GODT at Pia i love2scrap lige havde det jeg manglede :O)
Og så et fjolle LO.....pang farver og et foto af mor her, der spiller minigolf.
Til sidst Simons planche...jo vist, han har været i min scrapsager :O)
Det var lige hvad jeg når at smide på bloggen i denne omgang.
Tak fordi du kiggede forbi...ses om en uge !

fredag den 22. maj 2009

Konfirmationen...

var bare SÅ god og hyggelig...lige som vi selv ville holde sådan én. Og konfirmanden var bare SÅ smuk ! Her får I sangen at se, som jeg scrappede til mit gudbarn, Anna:
Og her et close-up af taskekortet, som indeholdte et lille kort, penge og en ring:

Her lige et stilleben af selv samme taske:
Og her den skønne RAK som kom med posten i dag....den har jeg fået fra 1-2-3 Scrap! fordi jeg deltog i den forrygende konkurrence. Tusind tak for den :O)
Nu kan jeg høre at det tordner, så jeg vil lukke min pc ned og ønske alle en dejlig fredag aften:O)

torsdag den 21. maj 2009

Cirkeline har fødselsdag...

..la la laaa la la laaaa... så derfor fik jeg den idé, at vi på biblioteket da skulle ha en lille udstilling af Cirkeline bøger mv. Jeg fik lov til at føre ideen ud i livet...herligt ! Se nu her, den kære lille Cirkeline som jeg lavede:
Jeg fandt et billede på nettet, klistrede det på karton og klippede ud. Forede en tændstikæske med en lommelet og placerede Cirkeline deri sammen med nogle små lagkageflag.
Og her er hele udstillingen...så fint så fint i en glasmontre:
Min allerførste selvlavet udstilling...jeg er altså stolt :O) Der er strøet små flag ud på glashylderne og jeg fik også pustet et par balloner op, trods min ballonfobi (og det er altså kun små balloner jeg er bange for, hvis nu nogen tænker: Og hun skal op og flyve i luftballon!!?!!). Jeg pakkede også en fake-gave ind i fint prikket papir og plakaten har jeg også lavet.
I dag skal vi til konfirmation hos min venindes datter, som også er mit gudbarn. Jeg fik at vide af Maribi at det forpligter med enten sang eller tale, når jeg er gudmor...så jeg fik travlt. Har lavet en lækker tøsescrap med sangen på, som er kopieret ud i 30x30...så jeg sad i går og klippede til og rullede "små" 60 sange. Nu vil jeg gå igang med at lave en lille taske til gaven...
Jeg takker for besøget og ønsker alle en dejlig Kr. Himmelfartsdag :O)

tirsdag den 19. maj 2009

Mere spræl... (#1 ALBTM)

....for her er endnu et LO til A Little Bird Told Me's første udfordring:
Billedet viser Simon og Jonas foran et "fly" der fungerer som en stor slikbutik...og det der vej-selv-slik er altså VILDT BILLIGT i Sverige...deraf titlen "Godis" som betyder slik. Jeg har brugt masser af Sassafrass papir, filtblomster, knapper, brad, skum, dymo og ikke mindst min cirkeline, som fik nyt liv med et nyt knivblad :O). Nå jo, jeg har jo også syet i papiret på symaskinen ! Og nu vil jeg sætte mig ved selv samme symaskine (hvis jeg kan finde den i scrapperodet på spisebordet), for jeg skal lige reparere på en bluse som skal med på ferie :O) Jeps, det varer ikke mange dag, så hedder adressen RHODOS ! Ved ikke om jeg har fortalt det tidligere, men vi er simpelthen blevet inviteret af min mor :O) Så nu må jeg vist hellere se at få lagt noget tøj frem i nogle bunker, og så se hvor meget af det der kan være i kufferterne.
Tak for besøget og alle kommentarene, som I er så søde at lægge til mig !

mandag den 18. maj 2009

ALBTM & SAM....(#2)

...det lyder jo som VOLAPYK...men mon ikke at de fleste besøgende på min blog ved hvad det står for :O) Allerførst vil jeg da lige vise den smukke buket, som Steen lige er kommet hjem med, i anledningen af vores bryllupsdag:

Se, nu har jeg også fået NYE KARTOFLER ! Inden I roser Steen for god hukommelse og pæne manér, så må jeg med skamme indrømme, at det kun var fordi min mor sendte mig en SMS i morges og ønskede os tillykke...at jeg huskede det selv...og ringede så selv og lykønskede Steen :O)
Nu til lidt fra SAM...det var jo nogle gode dage i Ringsted og jeg fik lavet rigtig meget. I dag får I lige et kig på et LO som jeg har lavet til A Little Bird Told Me's nye udfordring:
Farverig og med PLASTIK ! Plastik er kodeordet hér...jeg har brugt en cute lille plastikand samt en clips med plastikovertræk.
Nu vil jeg gå i køkkenet og gøre dagens bryllupsmenu færdig....røde bøffer, nye kartofler, rødvinsauce og broccolisalat.
TAK fordi du kiggede ind forbi min blog og ha en god mandag.

søndag den 17. maj 2009

Lækker i lilla lak...

...Ja rolig nu...det er ikke nyt outfit jeg har købt mig, men en taske til min bærbar. Er den ikke bare herlig:
Det er jo lige mig....outreret måske...men sjov som bare f... Kommer lige i tanke om, at jeg for nogle år siden rendte rundt med en PUCCA taske ! I ved, hende den dér japanske tegneseriefigur. Man har kun det sjov man selv laver, er det ikke sådan man siger ! Og så er det jo skønt med lidt kulør på tilværelsen :O)
Jeg har været tideligt oppe...igen...klar til at tage til SAM i Ringsted. Skal hilsen og sige, at jeg har været utrolig produktiv ! 3 LO'er, en lille taske, en dåse og en skøn lille memodims. Og shoppet lidt har jeg også...aldrig har der vist været SÅ mange BUTIKKER tilstede! Og snakket har jeg også....sidder sammen med Karina og er vist også blevet lidt veninder med nogle fra nabobordet (hi hi). Nu sidder jeg så hér og venter på, at det skal blive tid til at køre.
Tak fordi du kiggede ind forbi...og ha en skøøøøn søøøøndag :O)

onsdag den 13. maj 2009

Smukt papir...

...havde jeg med hjem fra biblo i dag !!! Jeg fik en lille rundvisning i et lille bogdepot af Bibliotekar Susanne....og hvad ser jeg dér: Massevis af skønne ark papir ! Det er Susannes svigerfar som åbenbart ejede en papirfabrik og da hun ikke nænnede at smide alt det papir, papirsposer og saml-selvæsker ud, fik det en plads i bibliotekets depot. Papiret er nogle stor ark, som vist har været beregnet til indpakning og til at lave æsker af. Så jeg fik lov at samle nogle sager sammen og det første jeg gjorde da jeg kom hjem fra arbejde, var at dekorere en papdåse:
Sådan kom den til at se ud ! Jeg synes selv at den er rigtig smuk ! Papiret er sådan velouragtig med guld og lyseblåt. Nu vil jeg gå ud og handle lidt sødt, til at putte i dåsen, og så skal Susanne ha' den i morgen :O)

mandag den 11. maj 2009

En hip hopper (#1 A little bird told me...)

...fik lavet endnu et farverigt LO til A little bird told me...'s første udfordring ! Ihhh, jeg nyder at sidde med det farvestrålende papir og en masse pynt...hold da op hvor jeg kan rode et helt spisebord til :O)
Uhhhh jeg var jo til koncert i går aftes, inde i DR's nye koncerthus...meget flot bygning, indvendig især. Jeg hørte Tina Dickow og Steffen Brandt....hold da op det var en super forrygende og underholdende koncert...og jeg sad (selvfølgelig tør jeg næsten sige) på allerforeste række..så bliver det ikke bedre ! De akkompagnere hinanden SÅ godt og har den samme lune jyske humor. Kan kun håbe på, at de finder på at gøre det igen en anden gang og så skal jeg nok sidde klar :O) Skal du med, Fru Nielsen ?
Tak fordi du kiggede ind forbi min blog :O)

søndag den 10. maj 2009

PAS PÅ MOR ! (#1 A little bird told me)

DERFOR SKAL DU PASSE PÅ DIG SELV ! Og derfor bruger jeg cykelhjelm ! Og når man alligevel ser fjollet ud med cykelhjelm, så kan hjelmen i sig selv jo ligeså godt være fjollet, ik :O)
Min hjelm er af mærket "Nutcase" og bag i nakken står der "I love my brain"...jeg synes det er genialt :O) LO'et er lavet til A little bird told me 's allerførste udfordring...den lød: Lav et LO fyld med farver !
Farverne hér synes jeg snyder lidt, de er ikke helt så pastelagtige i virkeligheden. Der er blå, grøn, pink, rød, lyserød, sort, hvid og bling. Jeg elsker at lave layouts med pang på, så jeg er fuld af forventninger til "A little bird told me"'s udfordringer!! Jeg er lige blevet færdig endnu et LO med masser af farver og har allerede et nyt projekt liggende på køkkenbordet....SKØNT !!!
I dag vil jeg scrappe lidt mere, hjælpe manden med at køre affald væk, få hængt noget vasketøj ud i solen OG SÅ skal jeg i aften til koncert og høre Tina Dickow & Steffen Brandt !!!
Tak fordi du kiggede forbi og måske også lagde en kommentar....ha en dejlig dag :O)

fredag den 8. maj 2009

Mors dag.....

...er jo først søndag...men jeg forkælede mig selv i går, ved at besøge Pia hos love2scrap. Hold da fest et dejligt lokale hun har til sin netbutik og kurser ! I fred og ro og en kop kaffe...jo jo og en masse snak...fik jeg lov til at dulle rundt og shoppe, mens hendes mand tog sig af Simon, ved at lokke ham ud og køre på en minicrosser ! Hvor fedt var DET så lige at komme ud og købe scrap med mor :O) Tak Pia og Dan for et dejligt besøg, hvor jeg samtidig kunne svinge Dankortet :O)
Her er så, hvad jeg fik købt mig:


Pia har masser af lækkert og nyt papir...flotte og billige albums...minialbums...kits til kun 89 kr. Wau siger jeg bare ! Jeg fik købt et 20x20 album til min mor, som hun får i Mors dags gave:
Og inden i mappen sidder dette LO af Simon :
Det var netop også med henblik på dette LO samt et jeg skal lave til mit eget album, at jeg shoppede papir og pynt fra serien "Just Chillin' boy". Super fedt med noget "drengepynt"!
I dag skinner solen indtil videre og vinden er varm...skønt..så jeg skynder mig at vaske og hænge ud...ungerne har støvsuget og ordnet badeværelset...jeg får tid til at scrappe lidt...min mor kommer og hun har aftensmaden med...og nu bager Jonas og en kammerat muffins til eftermiddagskaffen ! Sikken en dejlig dag :O)
Tak fordi du kiggede forbi min blog....håber at din dag også bliver dejlig !

onsdag den 6. maj 2009

Skør Svensk Skitse

Jeg har deltaget i skitsekonkurrencen hos Dreampapers og lavede dette LO. Billederne er blevet slørede og har kun halvdelen af motiverne med...men skidt, for de er sjove :O) Og så skal de selvfølgelig scrappes. Papiret er købt i sverige, det runde i al fald og titlen er også sådan halv svensk halv dansk.
Jeg har endnu ikke fået taget billede af Simons scrappe-planche om Snoopy...skal nok huske det.
I dag var jeg så tilbage på Kr. Hyllinge Bibliotek, efter en jobsamtale på Tåstrup bibliotek, som jeg så ikke fik. Men ved I hvad, det gør egentlig ikke så meget...for da jeg trådte ind af døren i morges på biblo, så føltes det som at komme "hjem". Det føles som om jeg har været der længe længe...og rent faktisk har jeg kun arbejdet der sammenlagt 17 dage...utroligt !
Det var lige et hurtigt indlæg fra mig....ha en god dag og lad være med at blæse væk :O)

søndag den 3. maj 2009

Han gjorde det !!!!

...den kære Simon ! I den klynge hvor Simon går...og Jonas gik...har de i 9 år afholdt MGP for 0-3 klasserne. Mine drenge har ALDRIG turde gå på scenen...altid har de været enten lysmand eller lydtekniker :O) Jonas har dog et diplom på at ha været med...han øvede sammen med gruppen men da den store dag oprandt, turde han ikke stille sig på scenen alligevel.
I år var det så 6. gang at vi skulle ned og se ungerne. Denne gang blev det afholdt i vores sportshal, da der altid er rigtig mange mennesker....jeg vil tro at der i år har været 500 publikummer ! Simon kom hjem med invitationen og jeg sagde faktisk først, at vi ikke gad tage med...han skulle jo ikke på scenen (eller være lys/lyd mand)...og de der 11-12 numre hvor børnene står og danser og synger playback..ok, de har faktisk headset på, og man kan da også høre nogle enkelte stemmer trænge igennem...nej, når det ikke er ens egen unge der står der, så er vi måske svære at imponere..indrømmer det: vi sidder ikke med tårer i øjnene og hænderne oppe af begejstring ! MEN Simon har jo i den sidste tid siddet og plimret på SFO'ens El-guitar og på den gamle akustiske herhjemme...de berømte strofer fra "Smoke on the water" og "Jeg har fanget mig en myg" samt lidt hist og pist. Nydeligt. Jeg tog jo også ned i SFO'en og snuppede nogle billeder af ungen, for skæg som han jo er, har han taget min sorte lak kasket med indbygget sort langt hår med, og har den på når han spiller...en ægte Rockstar :O)
Nå, men han kom hjem med invitationen og meddeler, at han nok måske ville spille på El-guitaren til MGP'et. OK så !? Jamen så møder vi gerne talstærkt op..selvfølgelig! Vi troede nu ikke, at ungen rent faktisk ville optræde...og han kom også hjem dagen inden MGP'et og sagde, at han altså ikke spillede til forpræmieren...de afholder forpræmiere for børnene i de andre klynger.
Vi møder op i hallen og jeg indvilliger i at være dommer sammen med lederen af SFO'en og 3 andre forældre. Vi lytter og klapper pænt til 11 numre, hvoraf 5 af dem er fra "Highschool Musical" og meeeeeeget lange sange :O) Så skal dommerne ned bag scenen og votere...OG HVAD SER VI SÅ: Simon slynger guitaren om nakken og er på vej op på scenen !!!!! Arrrghhhh !
Jeg kaster kameraet hen til Steen og skynder mig ned til de andre dommere.....OG kan nu ikke se men kun høre min modig dreng !!! Der sidder han ENE mand på scenen og man kan høre en knappenål falde ! Og så spiller han lige så flot sine "numre" !
Hold da kæft hvor var det flot gjort!!! Han fortalte bagefter om aftenen inden han gik i seng, at han var glad for, at han gjorde det. Jeg spurgte ham hvordan han følte det da han satte sig på scenen...han sagde: "Mor, det var så underligt...alle hårene på hele min krop rejste sig."
Så nu er jeg bare ekstra glad for, at jeg valgte at lave dette LO til 1-2-3 Scrap! finalen :O) Jeg tænkte en del over, om jeg skulle lave noget "nuttet" eller noget "råt"....og endte ud med det rå og farverige... Det var godt nok svært at scrappe på et SÅ mønstret papir, syntes jeg. Men det er det sjove ved de udfordringer man får/giver sig selv. Udfordringen til dette LO gik ud på, at man kun måtte bruge 1 af hver ting og at der mindst skulle være 10 ting. Mønsterpapir, karton, ensfarvet bagside af et mønsterark, bånd, blonde osv....Jeg har bla. puttet en cd på ("Rocken Ruller4" måtte lade livet), bogstaver fra Brio Alfabet spil, blondesticker, punchinella, rub-on (den blå på cd'en), blomst, knap, ramme, Grungeboard dødningehoved, kæmpe brad. En sjov og udfordrende opgave var det...og det var sjovt at være med og at jeg kom så langt som til finalen.

Nå, det var næsten en hel halv roman :O) Nu må søndagen nydes...jeg vil nyde min nye hoveddør, som blev sat i i går ! I dag vil jeg købe nogle blomster som skal stå i krukke ved døren. Alle butikkerne har søndagsåbent her i byen, så jeg må hellere komme i tøjet og afsted.
Tusind tak for besøget....håber at du også får en dejlig, afslappende søndag :O)

fredag den 1. maj 2009

Farlig, Festlig, Farverig Fredag....

...som er og bliver fuld af overraskelser og spændende nyheder!
I dag får vi at vide, hvem der vinder hos 1-2-3 Scrap ! Gad vide hvor mange gange jeg tjekker ind på deres side i dag :O)
I dag starter jeg op igen på Kr. Hyllinge Bibliotek :O)
I dag sætter vi vores nye hoveddør i :O)

Og i dag er der startet en ny udfordring blog :O) Tjek den ud på linket her ! Den hedder "A little bird told me". Mit første indtryk er, at det bliver en festlig blog med mange spændende udfordringer...ser ud til, at den matcher min stil (hvis man kan sige at jeg har en sådan en...måske man kan sige, mangel på samme). Der er nogle spændene give-aways allerede fra day 1. Se her :

Så ind og tjek det ud !
Nu vil jeg cykle ned med Simon til skolen, for jeg skal lige se den planche han har SCRAPPET om Snoopy :O) Han siger selv, at hans planche da er den flotteste ! Han fik lov til at tage noget papir og pynt fra scrappebordet...man er da en stolt mor !
Kan alle ha en rigtig dejlig dag i det smukke vejr.