tirsdag den 31. marts 2009

Bagud på fuld tid...

...med alt...det kan man vist roligt sige, at jeg er :O) Ja, jeg er jo startet i erhvervspraktik på Kr. Hyllinge bibliotek...og det kan mærkes og ses på næsten alt..ha ha...støvsugeren samler støv og det samme gør desværre mine scrapsager. Dog har jeg lavet en del til diverse konkurrencer og så også lige disse to taskekort:

Det er altså evig skønt at være omgivet af bøger igen...og have kontakt til lånerne...og tilmed er mine nye kollegaer bare smadder søde. Lucky Me :O) Efter påsken finder jeg ud af, om de vil fortsætte med at ha' mig...det bliver så i job med løntilskud. Ja, jeg får jo stadig "kun" mine dagpenge...MEN jeg håber jo, at blive tilbudt en fast stilling med tiden. Men fuld tid...py ha...det har jeg kun haft i den korte periode jeg var hos SAXO.com...ellers er jeg "vant til" lige omkring 30 timer....så sofaen og jeg er rigtig gode venner om aftenen...ups :O) Jeg møder kl. 9 og det er jo bare super, for så kan jeg få ungerne ud af døren i god ro og orden samt få luftet Snoopy af. I dag havde jeg fri kl. 14 og det var også bare dejligt...ellers hedder det kl. 17 de 4 af dagene. Nu husker jeg, hvorfor jeg helst vil jobbe deltid....det er jo et mareridt at handle ind kl. 17.30 sammen med det meste af Hvalsø nede i NETTO ! NÅ, jeg skal skisme ikke klynke og det meste er skrevet med et smil på læben...men jeg synes nu stadig at det er lidt hårdt, det må jeg godt sige, ik !?
Slut for nu....jeg må også på blogrundfart, for det er jeg også bagud med. Tak for besøget og forhåbentlig på snarlig gensyn :O)

lørdag den 21. marts 2009

Endnu et taskekort...

...som skal gives væk i morgen....håber ikke, at modtageren kigger forbi min blog inden da. Derfor vil jeg heller ikke røbe, hvad tasken indeholder :O)
I aften skal jeg sammen med to veninder til "Filmfestihvalsø" i Hvalsø Bio. Der lægges ud med en kortfilm...altid en stor oplevelse at se, hvad den søde Adam Voigt nu har fundet på...derefter buffet og vino og så vil Niels Malmros præsentere sin nye film "Kærestesorger". Det kan da kun blive en hyggelig aften :O) Kan se, at de kulørte lamper hænger så fint i indgangspartiet ! Vi starter med et glas vin her hjemme hos mig...jeg bor 1 min. fra biografen.
Nu må jeg hellere smutte i bad og gøre mig filmklar. Ha en dejlig weekend :O)

tirsdag den 17. marts 2009

Ugens bedste tilbud !!!!!...........

...bliver vist (indtil videre..) det jeg fik i dag i NETTO. Da jeg stod og skulle betale, rækker den søde kassedame en kasse med slikkepinde frem og spørger om jeg vil købe dem for....kr.
Hva'be'har, må jeg spørge og hun må gentage prisen 3 gange, før end jeg opfattede, at det skam var rigtigt nok ! Prisen for hele herligheden var....

...7 kr.
Simon gik straks igang med at tælle dem da vi kom hjem, og der var 50 slikkepinde! Jeg spurgte selvfølgelig, hvorfor de dog var så billige (og tænkte:Hmmmm, sådan nogle kan vel ikke blive for gamle, så jeg siger ja tak under alle omstændigheder) og det var fordi de skulle holde lagerstatus og derfor bare skulle af med dem. Tak tak, nu er der fredagsguf til mange uger...HA HA HA, som om ungerne vil nøjes med en lille slikkepind :O)
Det var lidt til øjnene herfra...håber I kan holde på mundvandet :O)

søndag den 15. marts 2009

JEG HAR VUNDET !!!!

WIIIIIHH jeg har vundet opgave 2 hos 1-2-3 Scrap! Det er jo heeeelt fantastisk...jeg kan næsten ikke få armene ned :O) Det sjove er, at præmien er en billet til SAM d. 16/17 maj ! Og her havde jeg tænk IKKE at skulle deltage pga økonomisk krise i hjemmet ! MEN selvfølgelig skal jeg afsted nu...og jeg kan jo bare lade Dankortet blive hjemme...ik...
Udfordringen i opgave 2 hed: Brug noget emballage fra din scrapkasse. Jeg har brugt en papskive fra en båndrulle. Teksten på skiven var særdeles passende til LOet-der står rundt i kanten og med stort "Guests & Friends".På skiven har jeg sat en blonde og en blomst med perle og hjertebling samt bogstavstickers. Nå, nu vil jeg finde ud af, hvem jeg kan være så heldig at ses med på SAM...mon ikke der er en tråd på et forum et sted ?
Tak for besøget og ha en god søndag :O)

fredag den 13. marts 2009

Fredags SURPRISE i flertal !!!.....

...for posten havde sørme overraskelser med til mig i dag ! SE lige hvad søde Helle/Cowgirl havde købt med til mig fra Tenerife:
Utrolig sødt og lækkert....filtpynt til et Snoopy LO. Glæder mig til at bruge det. TAK Helle :O)
Nå, men der kom sørme også en kasse fra Scrapbook Nook, indeholde Marts kit...ØHHHH...det mener jeg så ikke, at jeg har bestilt !!! Har nu skrevet til dem og spurgt, om jeg ved et uheld er kommet til at bestille sådan en 3 måneders periode...? Jeg kan ikke se at jeg har modtaget nogen form for bekræftelsesmail omkring købet....mystisk. Men nu er kittet pakket ud...og jeg beholder det...det kan vel ikke være anderledes....:O)


...det passer nu ellers ikke ind i mine spareplaner :O( Men lækkert er det jo.....
I aften kommer Maribi og vi afholder et lille privat "midnats-crop"...så får jeg nok taget hul på "overraskelsen". Tak for besøget...ha en skøn fredag og weekend :O)

onsdag den 11. marts 2009

Forårsfornemmelser...

...det synes jeg, at jeg kan mærke. Det var overflødigt at tage vanter på i dag ! Og Peter Tannev lover sol i ugens løb...hvad kan man mere forlange. I dag har jeg været til samtale på Hvalsø Bibliotek omkring 4 ugers praktik...jeg er jo nået ind i aktiveringsperioden (støn gisp)...så hvad kan være bedre, end at få lov at komme på biblo :O) Samtalen gik godt og jeg er lige blevet ringet op og fik at vide, at de gerne ville "prøve" mig. Hvis de 4 uger gør alle tilfredse, kan jeg få lov at fortsætte med løntilskud...og så kan jeg jo håbe på, at det ender med et fast arbejde..det er i al fald min "plan". Jeg kommer til at være på både Kr. Hyllinge og Hvalsø bib. Spændende !

Nå, så langt, så godt. Her et LO som også smager lidt af forår og sommer. Det er lavet til DreamPapers februar skitsekonkurrence...jeg vandt så ikke, men pyt, det er sjovt at være med under alle omstændigheder.


I får også lige opskriften på Jokkmokk chokoladekagen...en skøøøn og saftig kage:

(dette er ikke et LO men en fotocollage om Jokkmokk fundet på nettet)

4æg, 600 g. sukker, 600 g. hvedemel, 4 tsk. bagepulver, 4 tsk. vanillesukker, 3 spsk. kakao, 300 g. smeltet smør, 1 dl. stærk kaffe, 3 dl. mælk.
Glasur: 4 spsk. kold kaffe, 4 spsk. smeltet smør, 2 tsk. vanillesukker, 1 spsk. kakao, 200 g. flormelis.
Bages ved 170 grader i 30-40 min.
Portionen svarer til en hel, stor bradepande...en halv portion er nok til "normal husbehov".

Tak for besøget og søde kommentarer....ha en skøn dag :O)

mandag den 9. marts 2009

Bellissimo !

Mama Mia og MUMS hvor smagte det godt ! Så her får I min brors opskrift på "Meat the Balls"


Ja, så blev det mandag og der skal handles ind til ugen...heldigvis har jeg lavet en madplan, så det gør det dejligt nemt. I aften skal Simon ha' kage med til spejder, så jeg har tænkt mig at bage en "Jokk Mokk", som er en chokoladekage der er super blød og lækker. Den kan holde sig i mange dage....ja, vi havde den med på skiferien til Østrig...den blev ikke spist op og skulle smides ud...fru Mor gramsede lige lidt på de sidste stykker og de var stadig lækre mushi mushi...på den sunde og gode måde altså...ikke noget grønt på :O)
Med hensyn til Fokus 09, så må jeg da lige fortælle, at løbeskoene bliver flittigt brugt. SKØNT ! Og så er jeg også stolt over, hvor god jeg er blevet til at spare, når der skal handles ind...bla. er en madplan god at ha'....jeg putter (næsten) kun det i kurven, som står på sedlen....det er svært at lukke øjnene når jeg skal forbi "Ugens aktuelle" i NETTO :O) Her et kort som jeg lavede til en venindes fødselsdag (clipsen "hører" ikke til, bare brugt til at fæstne kortet på pakken).
Det var lidt fra mig på en mandag, hvor dagen startede med lidt sol...Snoopy og jeg nåede da lige ud på en solskinsmorgengåtur :O)


fredag den 6. marts 2009

Fokus...

...er ordet for 2009...fysisk, psykisk og financielt....hvordan kan det være andet, når man pt er jobløs og i dårlig form :O) Det med formen er jo "nemt" at rette op på, og jeg er gået igang og har fundet løbeskoene frem igen...jobmæssigt er det lidt mere kringlet...men måske der er lys forude...LOet er lavet til Scrapsisters februarudfordring, hvor der var flere fotos man kunne få inspiration af. Jeg blev inspireret af mixet af glade farver og et foto af nogle platter på en væg.
FREDAG ! Steen kommer hjem i morgen tidlig...ungerne og jeg skal hygge os med "Den store Klassefest" og jeg har gang i aftensmaden...lettere forsinket...vi skal afprøve min brors opskrift på italienske kødboller og pasta...den hedder noget så charmerende som "Meat the Balls". Hvis der smager lige så godt som det dufter, så smider jeg et link på bloggen. Rigtig god weekend til alle :O)

onsdag den 4. marts 2009

Sludder og vrøvl....

...for med hensyn til taskerne i det forrige indlæg, så er skabelonen IKKE fra TSC, men set i februarnummeret af "Scrapbookin mm." Sorry :O)
LOet i dag er fra en konkurrence jeg deltog i hos Dreamgirls ...men jeg vandt ikke. Udfordringen gik ud på, at 80% af LOet skulle bestå af materialer fra American Crafts.
Fotoet viser Jonas med en selvlavet isdessert i hånden og skeen på næsen.
I dag står den på mere scrap...jeg skal her til formiddag lavet et bestillingsarbejde, nemlig et kort! Tror jeg må ind forbi Nancy's blog efter gode ideer :O) Og så har jeg jo også en opgave der skal laves til 1-2-3 Scrap !'s konkurrence. Nej, keder mig, det gør jeg aldrig !!!
Ha en rigtig dejlig dag....prøv om du kan nå ud og mærke solen, mens den stadig er her !

mandag den 2. marts 2009

Tøze fødselsdag...

...i lørdags var Simon til fødselsdag hos to piger fra klassen...der var kommet fin invitation, hvor de indbød til "Fødselsdag og Disko-Dasko fest". Jeg spurgte ham, om han så også skulle danse? "Nej altså mor !! Sådan er det ikke...pigerne danser sammen, og vi drenge står i baren!" OK, så fik vi det på plads...må håbe at det ændre sig med alderen :O) Så Simon smurte noget voks i håret og drog afsted. Og det var alletiders fest....våd i håret var han da han kom hjem...om det så var af at danse ville han ikke ud med. Tilgengæld var det nogle skønne drinks, nemlig SLUSH ICE....hele to maskiner var der og de blev tømt 2 gange.
Pigerne skulle ha penge i gave, så jeg lavede en taske til dem hver. Det blev en kombi af en "Taskeinvitation" (fra TSC artikelbase) og et "Mappekort" (set hos Fru Nielsen/Heidi). Pengene pakkede jeg ind i cellofan med en fin sløjfe om og så ned i tasken.
Det var lige lidt fra mig på en grå mandag, hvor min mand drager på skiferie til Østrig....uden mig...snøft....om jeg er misundelig ? JA, især når vejret i DK er som i dag....men så må ungerne og jeg finde på noget ekstra-hygge-nygge i ugens løb :O)
Tak fordi du svingede ind forbi min blog !