fredag den 27. februar 2009

Om man kunne vinde...

...i Inspired Blueprint's lodtrækning !!! Jeg har indsendt dette LO som er lavet efter en skitse og er selv virkelig glad for resultatet..så skidt om det ikke bliver mig der bliver udtrukket :O) Jeg kan se, at andre scrappere allerede har lagt deres LO på deres blog, så jeg har nu gjort det samme...oftes synes jeg at det er sådan, at man først må "offentliggøre" sit arbejde, når konkurencen/lodtrækningen er slut..men sådan fungerer det åbenbart ikke hos Inspired Blueprints. Jeg har brugt noget Jenny Bowlin papir, karton, et juletræ fra MME, bogstaver fra American Craft, dymoen, gennemsigtige knapper med papir bagpå, en swirl fra ? og den søde fugle er såmænd klippet ud af en receptkuvert.
Det var lige et kort indlæg fra mig....ha en rigtig dejlig fredag og en god weekend :O)

tirsdag den 24. februar 2009

Kopigens udfordring...

...er langt om længe blevet lavet ! Det var nemlig sådan, at jeg i julegave fik en masse skønt papir og tilbehør...og en pakke I pakken var 2 x ens "pakker"...en til mig og en til Maribi...vi skulle begge lave et LO og så se, hvor forskellige..eller ens...de endte med at blive. SÅ MARIBI...nu må du hellere komme igang :O)

Skøøønt papir, ik! Fik lavet nogle søde knapper ved at sætte papir bagpå gennemsigtige knapper og fik også brugt et ugle stempel købt for længe siden i Panduro. Teksterne er udklip fra et af arkene.
OG NU vil jeg lige kaste en hurtig mad indenbords og så op på cyklen og op til Maribi...for NU er vores pakke fra Multiscrap ankommet :O)
Tak fordi du kiggede ind forbi min blog..kan du ha en praaaaagtfuld solskinstirsdag :O)

søndag den 22. februar 2009

Påske ?....

...Ja jeg spørger fordi da jeg viste mig frem i min nye bluse, sagde Steen: Er det ikke lidt dumt at købe en bluse, som man kun kan ha på når det er Påske !? Nu kan I så se hvorfor han har fået DEN idé:
De er da ikke til at stå for, de små kaniner, vel !
Sådan ser den ud i sin helhed....vild og fjollet. Og hvad sagde så min søde Simon om den: Wow hvor er den flot mor....det ligner jo en scrapbluse ! SÅDAN....det er min dreng...som vi dog ser ting ens :O) Nedenfor et LO med et foto fra Steens og mit kobberbryllup...vi ser så ikke helt tingene ens...men det er jo det der også er med til at skabe spænding(er) i parforholdet :O)

Jeg har brugt Pink Pailsey (julepapir) til baggrunden og Jenny Bowlin (fra min "vintagepakke") samt alverdens (synes jeg) pynt. Jeg måtte jo simpelthen ud og investere i nogle blomster (kommer nok aldrig op på samme kvantum som visse (charlotte) andre...men så var det lige at jeg kom til at bestille nogle flere i foregårs, da Maribi og jeg "kom til" at handle hos Multiscrap...sådan kan det gå.
Nu må jeg slutte, for vi skal til min mor og spise frokost...hun har lavet hjerter i flødesauce...(yrk)...men heldigvis KUN til ungerne som elsker det....til sig selv og Steen og jeg har hun lavet noget andet (pyha). Nu må jeg se hvor meget jeg kan få indenbords...jeg var til tøsefødselsdag i går og kom først hjem kl 3 og kunne kun sove til 7...SAMT fik "prøvesmagt" diverse drinks, nogle bedre end andre, men ned skulle de jo ! Sjov fest ! Men det hævner sig jo altid....
En rigtig god søndag (guuuud, det er jo fastelavnssøndag...og jeg har ikke købt ris til ungerne!..nå, de har ikke nævnt det, så de har nok også glemt det..) og tak fordi du kiggede forbi.

fredag den 20. februar 2009

Sne sne sne...og brusebadsboller...

...sikken en masse sne vi har fået her på midtsjælland ! Det bliver vist kælketure der står på programmet...så må vi vente med at køre til Roskilde og handle ! Ungerne ligger stadig og snuer...jeg har været ude og gå en morgentur med Snoopy...elsker at gå om morgenen, i denne hvide verden. Jeg fik lige lavet et fjollefoto her til bloggen:
Et LO fra skiferien...mere sne...aldrig har vi da set sådan en stor snemand ! Ungerne var vist lidt mugne over at skulle sidde foran snemanden, så mor kunne få et scrappefoto i kassen :O) Se lige deres kropssprog! Så overskriften til LOet var i hus lige med det samme!
Så er der flere der har spurgt hvad pokker brusebadsboller er. Her kommer opskriften:
6 spsk vand, 50 g gær, 3 dl mælk, 50 g smeltet smør, 7-8 dl mel, 1 tsk salt, 3 spsk sukker, 1 tsk. kardemomme (kan udelades)
Opløs gæren i den lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning udner et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem eventuelt med pisket æg først. Så bliver de ekstra flotte. Bag dem i cirka 12 min.
Opskriften findes i den skønne bog "Krudtugler og Kanelsnegle" af Sif Orellana.
Tak fordi du kiggede forbi og kan du ha en rigtig dejlig fredag :O)

onsdag den 18. februar 2009

Hot dog i kulden...

...det kan man vist godt kalde ham Snoopy ! Han elsker at fræse rundt i sneen og det ser smadder sjovt ud, når har løber efter snebolde. I går fik lige indfanget ham, så Simon kunne tage et billede af os...Snoopy og "mor"...ja, for han er mors hund !
Papir og karton er en julegave fra Helle/Cowgirl og det er bare helt fantistisk lækkert det papir....flot, med glimmer og meget kraftigt. Så vidt jeg kan gætte mig til, er det købt hos Multiscrap...og det findes vist også med et katte tema...helt klart noget papir jeg vil anbefale.
Her et close up...jeg har fundet et stempel frem...ja det er godt nok længe siden at jeg har stemplet...og så en sød hundbrad og et kødbens clip...nogle søde sager som jeg fik i TSC kalenderen forrig år, så jeg kan desværre ikke huske, hvilken sød og betænksom person der har givet mig det.
Lige nu sidder jeg alene i stuen og spiser nybagte brusebadsboller og en enkelt lille kanelsnegl...manden er kørt ud og arbejde og ungerne ligger og sover..ikke engang duften af boller og snegle kunne vække dem!
Fortsat god ferie til dem af Jer der har det...og en rigtig god dag til alle :O)

mandag den 16. februar 2009

Sne og snot...

...vi hoster og harker alle sammen...ja manden min ligger faktisk syg på sofaen ! Heldigvis er ungerne ikke mere lakket til, end at de nu er i færd med at iføre sig skitøjet og skal ud i haven. Uhhh....scrappebilleder !?
Her er så de dåser som blev givet bort i lørdags. Frida's indeholder en masse små slikkepinde, som alle sammen kom til at blive spist samme dag :O) Julies er som man kan se, også fyldt med slikkepinde, dog i en større størrelse. Jeg er altså blevet rigtig glad for at lave sådanne små gaver...ja, det at pynte og lire tingene lidt op :O)

På lørdag skal jeg til tøsefødselsdag og jeg er såmænd igang med at planlægge, hvad jeg vil lave. Det bliver i al fald en lille æske med indhold og så tror jeg, at jeg vil købe en lille kuffert og fylde skønne sager i og vikle det hele ind i en gang cellofan ! Jeg oploader et billede når den er lavet.
Ha en dejlig mandag og tak fordi du kiggede ind :O)

fredag den 13. februar 2009

Lys i mørket...

...ej, det lyder da vist lidt for trist til dette indlæg...men så igen, det kommer jo helt an på, i hvilken situation, sætningen bruges. Her står det sort på hvidt, på en automat på kirkegård i Østrig. Vi var ude og gå en lille aftentur og endte tilfældigvis på kirkegården...det var der trapperne førte op og stien endte blindt...det kan man så lige tænke over :O) Henne ved kirkemuren stod denne automat og så helt forkert ud...lige f'ørst troede jeg at det var en sodavandsautomat (sådan tænker vist kun en colanarkoman på en kirkegård i Østrig)...men det viste sig at være en automat hvor man kunne trække kirkegårdslys. Tænk, det var da egentlig en fin idé...og det ser så fint ud med alle de levende lys på gravstederne. Hmmm, jeg tror da at jeg vil sende denne lille historie samt foto til præsten her i Hvalsø !
På min indkøbstur til Brugsen fandt jeg disse skumfigurer:
Og i går da Simon og jeg var i Roskilde, fandt jeg disse taperuller i Tiger butikken:

Jeg har også fået lavet nogle søde dåser, men dem kan jeg først vise senere, da de er gaver til mine niecer.
Nu vil jeg ønske alle en rigtig god weekend og sige tak for besøget på min blog :O)


torsdag den 12. februar 2009

Uhhhh...mere lyserødt...

...ja jeg sagde det jo ! Jeg kan ikke lade de lyserøde være :O) Nej, jeg har altså også lavet nogle LOs i andre farver :O)
Her har jeg rigtig leget med tøsetingene i dimse-kufferten..herligt. Baggrundspapiret er et "gammelt" Elsie og så har jeg brugt noget julepapir, udklip fra Sassafrass og lidt punchinella, brad, nåle og min nye Dymo...som laver mindre bogstaver end mine de gamle gjorde..men det vænner jeg mig vel til...
Som txten siger..eller spørger, så er det lidt irriterende, at toiletterne altid ligger nede i kælderen..altså inde på beværtningerne/restauranterne på pisterne. Man går jo mildest sagt lidt ujævn i de stive støvler...som desuden er smadder glatte...og som regel er der pytter (jeg satser på at det er smeltet sne, og ikke noget fra folk der ikke kunne holde sig) på trapperne. Det ville jo være lidt surt at falde og brække noget...især uden ski på og i forbindelse med en tissepause!
Det var mit indlæg for i dag..tak for besøget :O)

onsdag den 11. februar 2009

Stempelnarkomaner se....

...lige dette link: http://www.angelcrafts.biz/index.php?cPath=115_552
...tænker at det nok kunne friste et par af Jer :O)

I højt scrappehumør...

...sådan har jeg det for tiden...det må være al den inspiration jeg fik med hjem fra Dream croppet i lørdags :O) Jeg fik lavet 4 LOs i mandags, 1 i går som er til en konkurrence og i dag har jeg fået lavet to æsker. Selvom solen delvis skinner, så kan jeg bare ikke få de rigtige farver frem, når jeg fotograferer mine sager...disse blev dog OK så de kommer på bloggen i dag:
En sød hjerteæske....nu er det jo snart Valentines Dag, så den er da oppe i tiden. En sød værtindegave med lidt hjerte-guf i...
Og her et LO fra skiferien....uhhh, jeg ved ikke hvad der går af mig, men jeg er pjattet med pink...ja og lyserød og alle pastelfarver lige for tiden.... Det er nok svært at se, men baggrundspapiret er linieret og meget svagt blomstermønstret. Jeg fik brugt en del rester...det er jo altid dejligt...men jeg fik da også lige en sød lille ugle på, som er udklip fra mit nye papir købt i Tåstrup. Derudover er der chipboard knapper fra Love Elsie, punchinella, en gammel rub-on, et spejl snefnug, en skøn billet og en clips som var i en gavepose fra mit første SAM.
Nu tror jeg at jeg vil gå igang med et ny ski-LO :O)
Ha en dejlig onsdag....og tak fordi du kiggede forbi !

tirsdag den 10. februar 2009

Det fik jeg lavet...

...hele 4 scrapperier...og det er jo mere end et Kinderæg :O)
Her et taskekort spottet i det nye Scrapbooking m.m. som Maribi havde med hjemmefra. Jeg tænkte at jeg også ville investere i bladet, men AK så var der ikke flere tilbage da jeg endelig fik snøvlet mig sammen.
Også dette LO er inspireret af det svenske magasin... Titlen hedder det den gør, da dette er det 3. LO hvor man ser Steen tyvstjæle af ungernes guf ! Papirer købte jeg hos Multi Scrap og det er sprit nyt og simpelthen bare SKØØØØØØØØØØØØNT !
Så havde jeg noget papir med hjemmefra....et kit købt hos Scrapbook Nook...det var vist hvad man kan kalde et impulskøb ! For faktisk så jeg kun et lille bitte udsnit af pakken..læste "Næsten allerede udsolgt" og i min paniske iver skyndte jeg mig at trykke på "BUY". Ind ad døren kom et kit i Vintage-stil.....nok ikke mit bedste valg..jeg tror at jeg fokuserede for meget på de skønne billetter og bingoplader der var vist på billedet.Nå, men det skal jo bruges og det er jo også en udfordring....jeg er jo nok mere til de klare farver og skøre mønstre. Jeg lukkede øjnene og tænkte: Nu laver jeg "en Pia Bau"...eller...prøver på det !(Og Pia, det skal altså opfattes som en stor kompliment, for du laver bare de skønneste ting!!!) Jeg måtte "låne" nogle blomster i vintage-farver af Charlotte....TAK for det ! for sådan nogle ejer jeg næsten ikke nogle af og jeg havde da slet ikke taget nogle med. Her er det så:Det sidste her er lavet til et skitseudfordring. Sjovt at lege med...jeg valgte at vende skitsen..og jeg fik brugt noget mere af mit jule-Sassafrass.
Og lige til sidst: Hvornår er det lige, at det snevejr kommer til Hvalsø ? Troede at jeg skulle kigge ud på et vinterlandskab, da jeg stod op og tittede ud af vinduet...Nå, det kommer vel...man kunne jo lige få et par skønne snebilleder, tænker jeg :O)
Tak fordi du kiggede forbi...ha en rigtig dejlig dag !



søndag den 8. februar 2009

Et skøøøøønt crop !!!!!

Wiiiiiihhh hvor var det bare alletiders dag i går, på Quality Hotel i Tåstrup, hvor DreamPapers afholdt crop ! Helt igennem en positiv oplevelse ! Her kommer nogle stemningsbilleder derfra:
Her et vue ned over bordene...dejlig med plads til alle og en rigtig behagelig stol ! Nå ja, det er jo Maribi og Charlotte man kan ane i rodet, her forrest (det kan da ikke være mig der roder sådan, hva).
Og her et skønt Kodak Moment starring Heidi (Fru Nielsen) og Helle (Helles blog )....ingen grund til at lave øjne, Heide...selvom du syntes at jeg var lidt nærgående med kameraet...ikke at du var bedre selv :O) Tak for hyggeligt samvær...det var kanon at møde Jer IRL ! Det samme vil jeg sige til Gitte og Karina, I skønne kvinder :O) Jer fik jeg desværre ikke et ordentligt foto af....prøvede at liste og zoome, men resultatet blev ikke brugbart.
Her er så en kombineret softice/popcorn "bar" ! Drysset i midten måtte du vist selv bestemme, om det skulle på det ene eller det andet :O) Den havde altså lidt problemer, den softice maskine..den hikkede og hostede så man kunne høre det helt inde i scrappelokalet...man kunne godt blive lidt nervøs for at nærme sig den...men jeg turde godt, og fik da kørt 2 softice ned i løbet af dagen ! Det sjoveste ved denne opstilling var dog skiltet:


Man ser det for sig, ik !!! En desperat...i dette tilfælde scrappekvinde...der står og hiver og flår i "dyret" ! Synes virkelig det er et skilt der "taler" til én...sådan lige ud af posen.
Jeg kan klart anbefale at deltage i det næste crop...man kan sikkert snart læse mere om det på DreamPapers side.
Tak for en rigtig dejlig dag og tak for alle de venlige ord og hyggelige snakke :O)
Nå jo, jeg fik da faktisk også lavet noget i går...3 LOer og et taskekort...og shoppet en masse lækre sager. Det skal jeg nok få taget billeder af og få lagt på bloggen i den nærmeste fremtid.

søndag den 1. februar 2009

Bare lige lidt om i går...

...min forkølelse er her stadig...dog kunne jeg heldigvis smage en smule og jeg kan godt anbefale at besøge "Vesterbro Bryghus" ! Rigtig hyggelig og maden var god...ligeså var deres øl :O) Men nu er det jo sådan med anbefalinger, at hvad jeg synes er godt, finder du måske skidt..og her kommer vi så til "Phanton of the Opera": Meget flot scenografi, det må jeg sige ! Men jeg fattede/opfattede ikke halvdelen af hvad der blev sunget !! Først troede jeg det var på italiensk! Jeg syntes heller ikke at der var nogen gnist mellem hovedpersonerne ! Og så sad 3 af os bag høje personer, så man skulle sidde og vugge fra side til side...ærgeligt. Vi var alle 4 skuffede og jeg tror ikke jeg gider Det Ny teater mere...KUN hvis det er Tina Dickow der optræder og jeg kan sidde i logen :O) Først troede jeg at det bare var MIG der var sær, for ALLE har jo rost den forestilling til skyerne, men at vi alle 4 havde det på samme måde...ja...jeg må meddele at vi faktisk valgte at liste af i pausen! At sidde i endnu halvanden time og prøve at se hvad klokken er i mørket, det fravalgte vi. Det blev i stedet til hygge, snak, lidt mere øl og Irish Coffee.