søndag den 29. juni 2008

LEGOlørdagsscrap

I går tog jeg op til Maribi med mine scrapsager og 2 billeder fra udflugten til LEGOland. Det kom der disse ud af:
Jeg sad længe og rodede med dette LO...pludselig fik jeg den idé at bruge en LEGObyggeplade som stempel. Heldigvis havde Maribis ene knægt stadig en kasse med LEGO, så jeg dykkede ned og fandt en stor plade...så gik jeg ellers igang med en lille blå stempelpude...det tog sin tid :O)
Her det de sjove LEGOpommes frites der er i fokus....og de VAR sjove og smagte godt....(vi havde ellers kun bestilt til ungerne...men vi tre voksne kunne altså ikke holde fingrene væk). Nå, nu har hun igen smidt nogle små fugle på..Ja, og de passer der fint, fordi vi sad og morede os over de søde gråspurve, som rigtig fik stillet sulten på folks forladte tallerkener....de var især vilde med nachos !
Skulle nogen af Jer en tur til LEGOland, så kan jeg altså godt anbefale at spise på Ridderborgen ! Det var virkelig overraskende, hvor god og spændende mad de kunne tilbyde...det smagte smadder godt og der var rigeligt af den !!
Ja, og så blev det jo så søndag igen...fik jeg egentlig nået hvad der stod på min TO DO liste ? Næhhh ikke helt...så den må jeg hellere færdiggøre idag...hvis man nu vil være en god husmor :O) Bollerne står og hæver på køkkenborden og støvsuger holder i position..samme sted som igår..så den SKAL altså svinges i dag...ligesom jeg har tænkt mig at slæbe min symaskine frem og lappe lidt på nogle bukser....ja og så skal jeg ha læst noget mere i den skønne roman "Uendelige Verden". Rigtig god søndag til alle og tak for besøget :O)

fredag den 27. juni 2008

Tagged...

Så har Jette, Hanne og Heidi tagged mig...så her er lidt om mig :O)

1. Hvad lavede du for 10 år siden ?
Jeg var i skranken på Roskilde Bibliotek og gravid med Simon

2. 5 ting på min To Do liste i dag:
Stryge og synge med Tina Dickow
Gøre rent
Læse i den nye roman af Ken Follett, "Uendelige Verden" som er på 1064 sider og skal afleveres inden jeg tager på ferie om 2 uger...jeg er nået til omkring s. 400....
Bage boller...eller måske bare gøre en dej klar, der kan hæve på køl...
Overtale veninde til at droppe vejfesten og tage med mig til Fransk Galla i Hvalsø Bio d. 23. august :O)

3. Snacks jeg kan li':
Peanuts
Bruchetta
Mandler
Riskiks (ja ja, de der tørre, runde a la vådt pap)
Bolcher

4. Ting jeg ville gøre, hvis jeg var milliardær:
Få sat hele huset i stand
Få en havearkitekt ud
Rejse rundt og opleve Verden sammen med min familie
Forkæle familie og venner
Købe en feriebolig i Provence og en i Toscana
Give penge til Ønskebrønden
...skal jeg blive ved :O)

5. Steder jeg har boet:
Hedehusene, Osted, Roskilde, Assendløse, Tune, Hvalsø

Så tagger jeg hermed Maribi, Conny og Gusle

torsdag den 26. juni 2008

...testing...testing...testing...

Dette er bare en en lille prøve, for at se, om jeg kan finde ud af at linke i mine indlæg :O)
Hvis det lykkes, så burde man kunne trykke på HOTCAT og komme til Betinas blog...
Søde Betina, jeg tror sørme, at det lykkes...jeg kan føle det....kunne man mon bede om din postadresse...vil da lige sende en lille tak :O)

onsdag den 25. juni 2008

Cybercrop

Ja, der var jo cybercrop i søndags, arrangeret af Scrapsisters.dk...og det var bare SÅ hyggeligt ! Hi hi og det blev jo endnu bedre, da jeg næste dag fandt ud af, at jeg sørme havde reddet mig en gevinst for mit julekort. Så nu venter jeg spændt på, hvad posten bringer fra Scrapbotikken :O)




Det var så lige hvad jeg fik lavet. Maribi og jeg sad i mit køkken hele dagen...næsten...for da klokken var omkring 20, så var jeg altså bombet...og det blev ikke til mere scrap fra min side. Hold da op, jeg var også ør i hovedet næste morgen...næste gang må jeg hellere tage en fridag efterfølgende :O)
Jeg fik brugt nogle "gamle" billeder fra vores tur i Disneyland og nogle nye fra turen i LEGOland i lørdags. Det var en rigtig god tur...endnu en laaang dag...vi var afsted i 12 timer. Vejret var jo perfekt, skiftende sol og skyer, ikke for koldt og ikke for varmt. De næste LOs jeg laver, bliver sikkert fra LEGO turen.
Det var lige lidt hurtig info fra mig. Har lidt travlt nu...maden lige straks færdig og så afsted til arrangement i Simons klasse. Tak for besøget :O)
(Pssst Jette og Hanne, jeg har ikke overset, at I har tagget mig...jeg er frisk på "legen" men det bliver ikke i dag...men helt sikkert inden søndag).

mandag den 23. juni 2008

Vi ses vel på Bloksbjerg ?

...nåh nej, her i Lejre Kommune er skt. Hans sparet væk. Så intet bål og ingen flyvetur. Er egentlig også lidt træt i dag, for jeg scrappede hele dagen i går...der var nemlig cybercrop fra kl. 10 og faktisk til næste morgen kl. 9 ! Jeg var dog tilsidst så bombet, at jeg overfaldt sofaen og fald lidt hen :O) I dag kl. 21 bliver spændingen så udløst....hvem har vundet i de forskellige kategorier ?!
Her på dette LO, er det farmor der har vundet en sød lille havemand. Farmor har nemlig en lille "traktor" til at slå græsset med...og så er det jo lige pludselig sjovt at slå græs...ikke ligesom hjemme hos sig selv,vel Simon !
Synes at farverne ser lidt triste ud hér...men irl er der altså lidt mere knald på !

fredag den 20. juni 2008

Festlig fredag...

...for i dag skal vi nemlig til Sommerfest med ungerne. Desværre har 5A og 2B valgt at holde samme dag...så Steen og jeg deler os (kend os på knækket). Jeg tager med Simon...det foregår her i byen, nede i Hallen (hi i..Steen og Jonas skal til Lejre og det foregår vist kun udendørs). MEN nu tyder det da på, at vejret arter sig...efter nogle ordentlige tordenbrag og regnskyl, skinner solen igen.
Dette LO synes jeg passer fint til feststeminingen :O) Er selv vild med det turkisblå papir...og så selvfølgelig lige lidt fra Sassafrass Lass ovenpå. Tankeboblen er et udklip fra Love elsie....og jeg er sikker på, at Simon rent faktisk tænker på is, for hvornår gør han ikke det :O) Billedet er taget da vi var til konfirmation i Tyskland. Vi gik en skøn tur på strandpromenaden i Pelzerhaken (Neustadt) og der vankede selvfølgelig også en is :O)
I morgen regner jeg med at fået taget en masse skønne fotos, for der tager vi et smut i LEGOland. Ja, det skulle da kun være, hvis det øs-regne-sjasker, at det bliver aflyst....men den regn har de jo lovet søndag...hvor jeg skal sidde og scrappe sammen med Maribi...CYBERCROOOOOOOOP!!!!! hos Scrapsisters.dk.
Rigtig god fredag og tak for besøget :O)

onsdag den 18. juni 2008

Sort onsdag...

...og så alligevel ikke helt. For nu virker det som om, at hoftepartiet er i bedring....eller også er det måske bare pillerne der går ind og bedøver...hmmm...men i al fald, så gør det slet ikke lige så ondt som det har gjort. Her kommer så det sorte ind, for i dag er jeg tilmeldt Alt for Damernes 5 km ! Det må jeg droppe ! Det vil være helt hen i vejret, at overbelaste hoften og så er man tilbage hvor man startede...men skide ærligt, for det er bare så "hyggeligt" (he he) med de der kvindeløb...mest bagefter :O) Kan godt være, at min løbeveninde og jeg så i stedet GÅR ruten..og undlader at tage chipsen på...eller også henter vi bare vores godiebags og går i byen og hygger i stedet for. Men jeg glæder mig altså til, at det her hoftehalløj er overstået, så jeg igen kan løbe i nogle faste intervaller..man bliver ski' hurtig slap i koderne, når man misser nogle træningsdage !
Nå, men nu til scraprelaterede sager. Nu vi er i det sorte lune, så kommer her 2 LO'er, hvor jeg er gået i sort.
Tour de Tumling er et lift fra det svenske Scrapbooking mm. Et rigtig godt blad..faktisk kan jeg bedre li' det end CK !
Og her et LO med nogle skønne "gamle" fotos af Jonas, der er blevet voldsomt hårfager ! Gad vide om det med parykker (og kunstige tænder) er noget der nedarves :O)
Tak fordi du kiggede ind forbi...og ha' en dejlig dag :O)

tirsdag den 17. juni 2008

Mere Pink Paislee og et...gisp..ATC !

Her er et endnu et LO med papir fra Pink Paislee..."Spring Fling Collection". Det passede bare perfekt til de billeder, som jeg tog af Jonas i Farmors have. Den gynge er bare SÅ skøn...altså, bare det, at man svinger under et KÆMPE grønt træ...solens stråler glimter mellem grene og blade...og så er der bare så dejlig grønt i den have.
Ja, og så "kom jeg til" at lave et ATC kort....eller et "Scrappers Pokemonkort", som jeg ynder at kalde dem :O) Tror/troede ikke, at det "var noget for mig"...men så sad jeg der ved køkkenbordet i morges og fedtede rundt i mine papirrester...og..ja...så kom der lige et lille kort ud af det. Hvem ved, det kan jo være, at det kommer til at gribe om sig :O) Ved ikke om der er nogen særlige "regler" for disse kort, andet end størrelsen ?
Det var alt herfra i dag. Tak fordi du kiggede med :O)




mandag den 16. juni 2008

En drøm gik i opfyldelse.

Uhhh, ham Simon har plaget om at få en mobil rigtig længe....han er 9 år...og ikke særlig god til det med at skrive og læse...endnu. MEN jeg tænkte, at måske en mobil netop kunne få ham til at interessere sig og lægge flere kræfter i det med stavning. Derfor har han nu fået en aflagt mobil og han er rævestolt :O) Det er altså nogle sjove beskeder der bipper ind :O) Man skal kunne "børnestave" for at kunne læse hans beskeder...jeg har ingen problemer, men Steen har lidt svært ved det. Men øvelse gør jo som sagt mester. På LO'et her er det godt nok MIN mobil han sidder med...det er taget lige inden jeg bestilte et abonnement til den unge herre. (Så er spørgsmålet om Fru Mor kan stave...normalt villle jeg ha skrevet "smsse" eller sms'e"...men mine thickers rakte kun til det du kan se ! Og hvad er egentlig den korrekte stavemåde ?
Så blev det også til lidt mere Sassafrass Lass :O) Og et foto af en lille Jonas foran en pc af ældre dato...uhyggeligt som der hele tiden kommer nyere, smartere og hurtigere pc på markedet ! (og uhyggeligt, at man stadig kan finde Jonas med snuden inde i en computerskærm!)
Det var lige et hurtigt input fra mig...tak for besøget :O)


søndag den 15. juni 2008

Fra og om Page Maps...

Her er så et LO liftet fra Page maps. Den blev da ganske god :O) Jeg har brugt papir fra Sassafrass Lass (Mums), stickers derfra og lidt udklip og knapper.
Angående Page Maps...tja, jeg blev ærlig talt lidt skuffet over den. Synes det er svært at finde noget der tiltaler mig...synes at mange af billederne er "for pæne" og så er der en enkelt person som går igen på flere LO'erne, som irriterer mig grænseløst (fnis, jo det er nok lidt barnligt af mig)! Nå, men for at få bogen i brug, forslog Maribi, at vi skulle trække et kort og lave et LO ud fra den skitse, kortet viste. Det hjalp faktisk...så hvis jeg "slipper" for at se selve LOet der skal liftes', så går det måske alligevel.... Faktisk viste det sig, at Maribi har det nøjagtig som jeg.....pudsigt, for indtil nu har jeg kun læst posivtivt om bogen..så måske er det bare Maribi og jeg der er "mærkelige"....?.... :O)
Tak fordi du kigge forbi :O)

fredag den 13. juni 2008

Pakken from over there....

...ja, det var dette som jeg hentede på posthuset i går. SKØNNE sager !!!
...og dette LO er lavet i dag, oppe hos Maribi. Her har jeg brugt et stk. af det nye papir, nemlig fra Pink Paisley.
Igen et af "egen hånd"...selvom det også blev til et LO fra Page Maps i dag...den kommer på i morgen.
Tak for besøget :O)

torsdag den 12. juni 2008

Pakke til afhentning !

Her et LO fra forrige scrapmaraton med Maribi. Er selv rigtig glad for dette LO...det er bare så super sødt...og lyserødt, selvom drengene er i overtal her , så gør det slet ikke noget :O)
Wiiii...Maribi's og min scrappakke fra USA kan afhentes i dag ! Det bliver bare SÅ spændende at pakke den ud. Posthuset her i Hvalsø åbner først kl. 12....og jeg skal være hos fyssen 12.20, derefter hente Jonas på Skolen i Allerslev..og SÅ hjem og hente pakken. Har aftalt med Maribi, at jeg sender en sms ligeså snart jeg er landet :O)
Ha' en god dag...trods lidt regnbyger...med fare for at lyde som Søren Ryge, ja, så har haven jo godt af de t ;O)

onsdag den 11. juni 2008

Næsten som en "Oscar-aften"

...jeg har nemlig fået tildelt hele to "statuetter" :O) Mange tak til Ragna og Cowgirl !(Psst, hvordan laver jeg Jeres navne om til links?) Ragna gav bl.a. som begrundelse, at jeg var frisk og "turde" invitere to jyder (Ragn og Marianne) på overnating i forbindelse med Scrap-a-Mania :O) Ingen årsag...jeg glæder mig til at hilse på Jer begge..og jeg tror da lige, at I er blevet opgraderet fra sovesofaen til CAMPINGVOGNEN :O)
Cowgirls begrundelse handler om KIKS...en meget intern (og halvfræk) episode fra Ryslinge...jeg vil ikke komme nærmere ind på det her :O)
Denne sendes nu videre til Maribi, fordi du er en herlig scrapveninde med en skøn bil, der selv kan finde vej til Dreampaper ! Og til Conny, fordi du fortæller om din hverdag via sådanne skønne fotos, som du tager på din vej.

tirsdag den 10. juni 2008

Orange tirsdag !

Jeg måtte sygemelde mig igen på jobbet :O( Jeg startede ellers godt op i torsdags og det gik da også nogenlunde. I weekende hjalp jeg Steen med at lægge sten på vores nye parkeringplads...og det gik også fint...ingen synderlige smerter...andet end jeg fik lange arme af at slæbe sten. Nå, men da min fys jo havde sagt, at jeg godt kunne starte op med løb igen, ja så var min løbeveninde og jeg opppe i skoven i går aftes...stille og rolig løb vi..og ikke særlig langt. MEN om det så er det der har gjort udslaget ? I al fald havde jeg mega ondt om aftenen...og i nat havde jeg svært ved at sove....lige meget i hvilken stilling jeg lå, kunne jeg så sandelig mærke det i "mørbraden".
Jeg har så været oppe hos Maribi...som jo også er "hjemmegående" (pga. strejken) og hun overtalte mig til at tage noget smertestillende...og det hjalp :O) Desuden fik vi selvfølgelig også scrappet...det blev til 2 LOs.
(Manglede selvfølgelig et "t" for at kunne skrive "too" juicy, men tænkte, at et 2 tal også kunne bruges)
Selvom vi begge lige har købt (jeg måtte lige runde SAXO.com) Page Maps, så blev det altså ikke til noget scraplift derfra. Den øverste er vel en slags freestyle og den nederste er liftet fra et KC.
Tak for besøget :O)

mandag den 9. juni 2008

Stor, større, størst ?!

Jeg kan forstå på nogen af Jer, at punkt str. på min blogtitel er GIGANTISK !? Er det mon alle der har "problemer" med min blog ? Når jeg selv kigger på den, ser den helt normal ud...faktisk ser "LaChris" meget småt ud...men andre ser den i punkt 40 eller så ? Når jeg har været inde og rette, sker der ikke noget når jeg trykker og trykker og trykker....titlen ser ens ud hele tiden...men åbenbart er der altså sket et og andet. Hvordan ser det ud i dag ? Jeg har nemlig været inde og trykke på "mindre" mange gange...

lørdag den 7. juni 2008

Mere acryl :O)

...inspireret af bla. The Scrap Cat, har jeg indkøbt flere tuber acrylmaling....eeeelsker måden det fremhæver billederne og gør, at man kan bruge det vildeste papir som baggrund.
Her er så et foto af Simon på første skoledag. Han sidder inde i klasselokalet og er stadig iført sin jakke....var ikke helt tryg ved situationen...og det ses da også ganske tydeligt i hans ansigtsudtryk, ik !?
Ikke mere for i dag....orker ingenting i den varme....græsset og tæppet kalder.....gisp gisp gisp !

onsdag den 4. juni 2008

Småsulten...

...og nej, det er ikke en Snickers vi snupper...men en burger. Her et foto fra Venedig...hvor der selvfølgelig også ligger en Macdonald ! De er at finde allevegne. I Venedig ligger den godt klemt inde i en lille snæver gyde.....underligt, for den passer overhovedet slet ikke ind i det miljø ! Og jo, det er mig og Jonas der kommer ud derfra...Simon sidder i klapvognen.
Syntes, at det røde scalloped passede perfekt til et Mac D LO...sammen med den gule acrylmaling.
Det matcher jo lige logoet.

mandag den 2. juni 2008

Papparazzi !

...det er, hvad jeg har leget her i weekenden. Vi har nemlig været til konfirmation i Tyskland, og jeg fik sneget ind på konfirmanden mange gange...hun var nemlig ikke helt vild med at få taget billeder. Som plaster på såret, vil jeg lave et lille album til hende...har købt sådan et smart ark i ScrapShop, hvor selve albummet og al tilbehøret er lige til at trykke ud. Der er plads til 8 billeder og en lomme til journaling. Meget smart :O)
Nå, men på det følgende LO har jeg ikke leget papparazzi...nærmere prøvet mig som portrætfotograf...hmmm. Jonas prøvede at få Simon til at kigge på mig...Jonas' små fingre mast ind i Simons buttede kinder...meeeget hjælpsom storebror :O)
...jeg er blevet helt vidl med bånd...for tiden...det skifter jo hele tiden...så på disse og kommende LO's er der bånd på :o)

Dette er et 20x20 til min mors album. (og her kigger Simon ind i kameraet...UDEN hjælp).
("Musikken" hertil er altså lidt fjollet..men jeg kunne ikke lade være...håber ikke at nogen tager anstød af lydsporet...)