tirsdag den 21. august 2007

De kedelige fotos...

Kender I ikke det, at man har fået fremkaldt nogle billeder, som viser sig at være kedelige...altså i farverne. De var alligevel for mørke eller også var det overskyet og trist vejr da du tog billedet.
Men alligevel har vi fremkaldt dem for at scrappe dem....for de har en historie vi vil fortælle!
Sådanne billeder har jeg også....og NU skulle de altså scrappes. Så i går udfordrede jeg mig selv: Christina, de kedelige fotos må også være her ! Gør dem levende !
Første LO er om Simon og hans "nye" sport, klatring. Billederne er taget inde i en hal og lyset var bare dårligt. Men selvfølgelig skulle den stolte moder da ha' billeder af den dygtige søn...og hun tænkte (som oftest) i scrappebaner.


Jeg valgte en ensfarvet baggrund, for at billederne ikke skulle forsvinde i et mønstret papir....så triste er billederne :O) Den orange syntes jeg passede fint til Simons blå bluse og de gule og blå klatrereb. Jeg har lavet en tynd sort kant om alle fotos og omkring det store foto har jeg lavet en ekstra ramme. Jeg havde noget blåmønstret restpapir som stod fint til den orange, og af det, har jeg lavet små fotohjørner og den store pil. For at de mindre fotos i venstre side ikke skulle hænge og flagre (selvom det jo handler om klatring), har jeg samlet dem ved at tegne en slags ramme af blå prikker. Tilsidst har jeg klippet cirkler ud af et mønsterark og "strøet" dem over siden....de skal symbolisere klatregreb og er også med til at bryde teksten lidt op. Så selvom billederne var mørke og kompakte, fik jeg et let og luftigt LO ud af det.

Det næste LO er med fotos taget på en overskyet dag i Sydfrankrig. Billederne har jeg også haft liggende læææænge. Og fordi at det var en stor oplevelse at se broen i Millau, har jeg jo fået dem fremkaldt med henblik på at de skulle scrappes. Med fordi farverne i billederne er kedelige, er de hele tiden landet nederst i bunken.....indtil i går:

Jeg valgte en helt sort baggrund, for at få billederne til at stå tydeligt frem. For at friske dem op, har jeg brugt en turkis matte bag billederne...og turkis er jo bare lækker sammen med sort ! Jeg havde også noget skønt sort/hvidt mønsterpapir og det har jeg brugt til chipbord-bogstaverne, blomsten og pilen. Desuden har jeg tegnet noget af mønsteret op med en turkis gelpen, for at skabe en sammenhæng. Blomstens stilk er doodlet med en 3D liner (svært) og blomstens midte er en stickerbrad fra Heidi Swapp...striberne passede perfekt til broens wire. Pilen peger på broen i det fjerne på begge billeder...men samler også alle 3 billeder på sjov og lidt anderledes måde.
SÅ: Grav de kedelige fotos frem fra bunken og giv dem en chance !

4 kommentarer:

  1. Godt at du også får scrappet de "kedelige" billeder. Det er jo dem der fortæller en historie, der var vigtig for dig, da du tog billederne. Synes det er blevet nogle gode LO's.

    SvarSlet
  2. Super flotte løsninger du har fundet frem. Det er blevet nogle virkelig flotte og spændende LO´s.
    Det KAN faktisk være sjovt, at scrappe de billeder der ikke lige fanger øjet første gang... Flot-flot!

    SvarSlet
  3. Hold da helt op søs - det ser jo helt fantastisk ud !!
    (måske du alligevel skulle overveje det med at skrive en bog om scrapple eller hvad det nu er du kalder det ;-) )

    Knus lillebror

    SvarSlet
  4. De er da ikke kedelige de foto! Jeg prøver at undgå at tage foto i sol, så dit LO er lige lige i øjet :-)

    SvarSlet

Hyggelige kommentarer